Waterland sælger sin andel i PREMIUM Group

Waterland Private Equity har solgt sin andel i PREMIUM Group til Clarion Events. PREMIUM Group er Tysklands førende arrangør af handelsmesser, konferencer og events i og omkring modebranchen. Koncernens formater omfatter bl.a. en række modemesser såsom PREMIUM, SEEK, BRIGHT og Show & Order. Anita Tillmann fortsætter som CEO og Managing Partner for PREMIUM Group.

”Det glæder os meget, at vi i Clarion Events har fundet en ny strategisk ejer, der ved noget om handelsmesser og vil være med til at sikre PREMIUM Groups fortsatte vækst. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Anita Tillmann og hendes hold for et enestående samarbejde og ønske dem held og lykke fremover,” siger Managing Partner Jörg Dreisow fra Waterland. Den uafhængige kapitalfond købte sin andel i arrangøren af events og handelsmesser i 2014 og har siden da ydet et væsentligt bidrag til virksomhedens vækst, så den i dag er markedsleder i branchen. Det er især sket gennem en målrettet konsolideringsstrategi.

Udbygning af førerpositionen

I 2015 stod Waterland bag PREMIUM Groups tilkøb af BRIGHT, som er en handelsmesse for skater- og streetwear, der afholdes i forbindelse med Berlin Fashion Week. En anden milepæl i udbygningen af virksomhedens førende position inden for modemesser var opkøbet af ’Show & Order’-konceptet, der siden har udviklet sig til en integreret del af Berlins messetilbud.

Lanceringen af #FASHIONTECH 2015 cementerede også PREMIUM Groups status som trendsetter i branchen. #FASHIONTECH, der afholdes i Berlin, er en konference med fokus på modebranchens fremtid og beskæftiger sig med emner vedrørende branchens teknologiske udvikling og digitalisering.

En passion for innovation og dynamik

”Jeg vil gerne sige Waterland en stor tak for deres faste støtte i forbindelse med udviklingen af PREMIUM Group og for vores fremragende samarbejde i de seneste år. Vi skal nu fortsætte vores kvalitative og kvantitative vækst og investering i PREMIUM Groups portefølje. Clarion Events deler vores passion for innovation og dynamik og er dermed en ideel partner til udviklingen af vores eksisterende forretning,” siger CEO Anita Tillmann fra PREMIUM Group. Jörg Arntz, der gennem fire år har støttet hende som Co-CEO, fortsætter med strategisk at udvikle og styre virksomhedens events fra kontoret i Berlin.

Transaktionen blev aftalt i oktober 2017, og de første events under det nye ejerskab blev afholdt i januar 2018.

Om PREMIUM Group 

PREMIUM Group, der blev grundlagt i 2002, har fokus på planlægning og afholdelse af handelsmesser, konferencer og events i og omkring modebranchen. Virksomheden afholder aktuelt 10 handelsmesser, to konferencer og talrige forskellige events hvert år.

Om Waterland

Waterland er en uafhængig kapitalfond, der hjælper virksomheder med at realisere deres vækstambitioner. Med betydelige finansielle ressourcer og specialiseret industriekspertise gør Waterland det muligt for sine porteføljeselskaber at accelerere væksten organisk og gennem opkøb. Waterland har kontorer i Holland (Bussum), Belgien (Antwerpen), Tyskland (München, Hamborg), Polen (Warszawa), UK (Manchester) og Danmark (København) og administrerer for tiden investeringer for 6 mia. euro.

Siden etableringen i 1999 har Waterland løbende opnået investeringsresultater, der har ligget over gennemsnittet, og virksomheden har jævnligt ligget i top 3 blandt kapitalfonde i HEC/Dow Jones Private Equity Performance Rankings, der udarbejdes af professor Oliver Gottschalg fra HEC Paris Business School. På den seneste rangliste fra december 2017 ligger Waterland på andenpladsen. Desuden har Waterland i de seneste år været blandt de tre mest stabile buyout-fonde på verdensplan i Preqin Consistent Performers in Global Private Equity & Venture Capital Report.

Om Clarion Events

Clarion Events, der blev grundlagt i 1947 og nu er blandt verdens førende virksomheder inden for sit felt, planlægger og gennemfører nyskabende events. De 900 medarbejdere på 13 kontorer rundt om i verden er specialiserede i at levere førsteklasses marketing-, netværks- og informationsløsninger til sektorer med højt potentiale, herunder både etablerede og nye, lovende markeder. Clarion Events kunder benytter en bred vifte af udstillinger, konferencer, handelsmesser og hjemmesider, hvor de kan planlægge nye forretninger, præsentere deres produkter, udvikle tættere forhold til kunderne og opdage nye muligheder for at forbedre deres resultater. De vigtigste markeder for Clarion Events er detailhandel, energi, sikkerhed, telekommunikation, infrastruktur og råvarer.

2018-07-03T16:36:53+00:00 januar 25th, 2018|